Hvor de dog går og hygger. Det har de øvet sig i gennem et langt ægteskab. Hun fistrer rundt og tørrer møbler af og henter brænde ind, mens han sidder og brokker sig med avisen og skyder hendes småsnak ned med sin lune sarkasme – og med »det ene ben i graven« som fast omkvæd.
Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl har selv et langt ægteskab på scenen bag sig, ikke alene i kraft af de mange års revy på Bakken, samarbejdet går helt tilbage til 1975 og farcen ’Stamherren’. Det mærker man i ’Vores sensommer’: en indforstået nærhed og nænsomhed, gnist og varme. Det giver tiltrængt liv til stykket, der i sig selv ikke er noget at råbe hurra for.






























