Den 18. november 1990 tog Johannes Petersen, direktøren for Nordisk Fjer, sit eget liv og åbnede dermed for den største danske erhvervsskandale i nyere tid. Inden da havde han med hjælp fra nære medarbejdere nået at svindle for rundt regnet 4 milliarder kroner. Iscenesætter Rune David Grue har sammen med 7 skuespillere i Det Røde Rum omdannet historien til et stykke teater a næsten 2 timers varighed baseret på omfattende dokumentarisk materiale.
Jeg har inviteret Stig Ørskov, administrerende direktør i JP/Politikens Hus og forhenværende erhvervsjournalist, med i Det Kongelige Teater for at se ’Nordisk Fjer’.




























