Hvor demokratiske er I egentlig selv? Pludselig sad man der i fuld salsbelysning og blev konfronteret med et nærgående spørgsmål, der ellers aldrig bliver stillet til Det Kgl. Teaters publikum. Men i Schaubühne-chef Thomas Ostermeiers nutidsstemplede bud på ’En folkefjende’, som Ibsen skrev i 1882, bliver vi pludselig sat i rollen som folket, den umælende, afmægtige masse, der uanset politikerlede og mistillid til offentlige instanser og medier for en gangs skyld skal høres. I demokratiets navn?
Ups! Bedst som jeg, grebet af dramaet om den idealistiske læge Stockmann – der bliver nådesløst jordet af politikere og presse i sin kamp for at offentliggøre sandheden om byens forurenede vand – har rakt hånden op for at støtte ham, går det op for mig, at jeg derved bakker op om, at eneren har ret, folket er en afstumpet forsamling, og det repræsentative flertalsdemokrati bør sættes ud af kraft.
