Soldater, perverterede ritualer, nøgenhed og saftige scener indgår i årets nyopsætning ved Wagner-festspillene i Bayreuth.
Men så er der også lige den let skrammede mannequindukke i det sorte jakkesæt. Den har hele tiden siddet med ryggen til oppe over scenen uden at blive inddraget i handlingen. Men da den kommer til syne i sidste akt, er den faldet sammen i sin stol med armen og hovedet hængende slapt til siden.






























