Odin kan ikke huske nogen verdens ting. Han har glemt, hvem han selv er, og hvor han kommer fra. Noget af en hæmsko, når man er gudernes overgud – her hvor undergangen lurer, og jættefjendens kæmpe Midgårdsorm kommer glidende ind og åbner sit glinsende gab. Det er ragnarok, der truer.
Gudesmuk toner den urnordiske verden frem med forjættende lys over vande og skyer. Det er det rene scenerøg, men den visuelle stormester Robert Wilson kan trylle som ingen anden. Stadig mørkere og kaostruende hvirvler skyformationerne rundt, drevet frem af Arvo Pärts Bach-inspirationer, der slår over i skærende dissonans.


























