Løbebåndet står midt på den sorte scene. På løbebåndet står, går, og så endelig løber Anders Juul. Skuespilleren løber langsomt, løber hurtigere og spurter. Er en krop i stort set konstant bevægelse den halvanden time, monologen ’Jeg løber’ varer.
Det føles for en gangs skyld relevant at bruge ordet kraftpræstation. Ikke som kritisk floskel for en særlig intens psykologisk indlevelse eller i nogen form for overført forstand overhovedet. Bare som beskrivelse. Af en helt bogstavelig og i den grad fysisk kraftpræstation.




























