Et dansende hvidt tandsæt er han blevet kaldt af dem, der ikke bryder sig om ham og hans meget selvpromoverende danseglæde. Mellem filmmusicalens venner er der en stående diskussion. Fred Astaire eller Gene Kelly som den største danser på det store hvide lærred? Det er sådan set omsonst. De delte dansegulvet imellem sig. Astaire, den anglofile aristokrat med kjole og hvidt som arbejdstøj med immer elegant elan i stepskoene. Gene Kelly i T-shirt, jeans og hyttesko, for korte lange bukser, naboens søn, som gerne optrådte med børn og tegneseriefigurer. Astaire følte sig hjemme i London, Kelly var en amerikaner i Paris, Frankrig tog som altid godt imod ham.
Så det er ganske logisk, at netop de franske drejer en ’hommage’ til den irsk-amerikanske arbejderdreng fra Pittsburgh. ’Gene Kelly – Vild med dans’, som kan ses på DRTV, er den danske titel på et portræt, som oprindeligt hedder ’En amerikaner i Hollywood’. Thi som denne delikate film om Kelly viser det, kom Kelly meget sent, han var over 30, til filmbyen.
