Alle går vi rundt i vores egen lille verden, drømmer om guld og grønne skove og den store kærlighed. Sådan lød det tilbage i de mellemfornøjede fattigfirsere i Nannas støttesang til det sulttruede kontinent Afrika. Og vi går stadigvæk omkring og håber på at møde den eneste ene, så vi kan slå os ned og leve lykkeligt til vore dages ende, eller til noget bedre dukker op som et sørøverskib i kimingen.
Det er ikke let, men heldigvis har vi fjernsynet, der gerne stiller sig til rådighed, når eksempelvis specifikke erhvervsgrupper skal have lidt hjælp til pardannelsen. Formatet ’Landmand søger kærlighed’ er nærmest legendarisk i sammenhængen; folk har lænket sig til sofabordene for at se, om diverse agerbrugere eller kvægavlere monstro kunne finde en sød partner.
