Inger Støjberg går ikke ind for et multikulturelt samfund. I Danmark, må man gå ud fra. Og det er helt fint, al den stund vi her på flødeskumsfronten har frihed til at mene lige akkurat hvad som helst. For så er det totalt i orden at være imod blandede racer, andre religioner end kulturkristendom og folk, der går med tørklæder om sommeren.
Men det svarer lidt til at være modstander af regnvejr i april eller håndværkere, der fløjter Kim Larsen-sange tidligt om morgenen på stilladser. For der er ikke noget at gøre ved det.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























