Hvad ville det sige at være feminist i 1970’erne? Hvad vil det sige at være kvindelig kunstner? Er der stadig brug for feministiske bevægelser? Disse spørgsmål søger denne amerikanske dokumentar at besvare.
Filmen foregår efter første bølge #MeToo, pussyhat-demonstrationerne, efter at præsident Donald Trumps udsagn »Grab’em by the pussy« fik mange til at spørge sig selv, hvad feministerne overhovedet har opnået – og fik typer som mig, der har levet et okay beskyttet og nogenlunde ukrænket liv til at føle dybt, at jeg også er en feminist.
Kunstnere, forfattere, debattører. Kvinder med røv i bukserne fortæller om deres liv. Kvinder som musiker Laurie Anderson; sanger Michelle Phillips, som var med til at skrive ’California Dreaming’ i The Mamas and Papas; forfatter, psykolog og feminist-ikon Phyllis Chesler; skuespiller Jane Fonda og kunstneren Judy Chicago. Samt mange flere.
De fortæller om deres opvækst i 1950’erne, hvor kvinder blev undervist i at vaske op, fik at vide, at de skulle tabe i spil med vilje, for ’piger vinder ikke’, og at man i det hele taget skulle gøre alt for at være en god og pæn pige.
Der er også interviews med kvinder, hvis kampe foregår her og nu:
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
