0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hele verden hyldede Amanda Gormans digt. Men selvfølgelig trådte det ledige standpunkts mand i karakter med forudsigelig kritik

Amanda Gormans oplæsning til Joe Bidens indsættelse som præsident har henrykket hele verden, så naturligvis skulle tekstens kvalitet anfægtes i Deadline, skriver Henrik Palle i denne tv-klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Den 22-årige Amanda Gorman læste sit bigt 'The Hill We Climb' op til Joe Bidens indsættelse som præsident, og hele verden elskede det.

Set og hørt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Set og hørt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man skal tro den danske kyniker og skæmtefugl Johan Herman Wessel, så er smørrebrød ikke mad og kærlighed ikke had. Så er det ligesom på plads. Men for så vidt angår poesi, har juryen stadig ikke forladt voteringslokalet i den digteriske domstol. For hvad er egentlig poesi? Og vigtigere endnu: Hvad er god poesi.

Det spørgsmål havde det altid snarrådige nyhed- og debatmagasin Deadline sat sig for at få besvaret, og nyhedskrogen, som man siger i branchen, var det digt, den unge poet Amanda Gorman læste op, eller måske snarere rappede, som en del af ceremonien, da Joe Biden blev indsat som USA’s 46. præsident.

Digtet har henrykket mennesker den ganske klode over. Dets ophavsperson er gået fra et være en forholdsvis velbevaret lyrisk hemmelighed til en status som poetisk rockstjerne med mere end en million følgere på sociale medier og bestseller-status på den internationale netboghandel Amazons top-10. Og nærværende avis bragte det ligefrem i dansk oversættelse.

Derfor skal et kritisk public service-fænomen som Deadline selvsagt stille spørgsmålet: Er det nu også et godt digt. For kan et digt, der er skrevet på bestilling til en præsidentindsættelse, og tilmed af en person med summa cum laude-eksamen fra et Ivy League-universitet, være stor kunst?

Som eksperter udi poesiens blåblomstrede flora optrådte forfatteren og debattøren Dy Plambeck og kritikeren, Hvedekorn-redaktøren og forfatteren Lars Bukdahl. Og de delte ikke helt den internationale begejstring. Dy Plambeck kunne da se en masse godt og positivt og kom med tolkninger af, hvordan digteren via sin performance og gule Prada-frakke, blev sine ord, trådte i karakter som lyset. Men hun havde det også lidt stramt med kategoriseringen af poemet, som mere havde karakter af tale, poetry slam end af egentlig poesi.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter