De svindlere, magasinet ’Pengejægerne’ følger duftsporet efter, er måske nok flamboyante som filmkomediernes svindlere, men også – først og fremmest – nogle skruppelløse og lidt sørgelige eksistenser.
Vore dages Familien Gyldenkål er kyniske banditter
Den bedrageridømte Per Ulrick Karpf stiller sig an som forfulgt uskyldighed i 'Pengejægerne'. Foto: Simon Mouridsen, Monday Media
Lyt til artiklen
Henter...
På TV 2 Charlie kan man næsten ugentligt gense Axel Strøbye, Kirsten Walther og flere andre folkekære skuespillere i filmene om den entreprenante og altid hittepåsomme arbejderklassefamilie, der løber om hjørner med borgermusikkens gustne spekulanttyper, de nålestribede rigmænds lakajer og den slags skidtfolk.
Filmene er fra 1970’erne, hvor også andre af proletariatets – eller småborgerskabets – helte såsom Flyttemand Olsen og vaneforbryderen Egon Olsen var dem, vi heppede på, når der blev slappet af foran flimmerkassen, som fjernsynet lettere nedladende blev omtalt som dengang. De tog rent ud sagt røven på storkapitalen og dens repræsentanter på den ene eller den anden måde. Og drak deres bajere af flasken med en overlegen stilfornemmelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
