Ligesom den franske semiotiker Roland Barthes ironisk spørger, hvor dybt et vaskepulver vasker i dybden, når dybden er et par overfladiske underbukser, kan du spørge om, hvad det vil sige, at litteratur har dybde for at være dyb. Være det, nogle smagsdommere kalder for væsentlig litteratur. ’Tief’, som de synger på tysk med Thomas Mann som korleder.
Men læseværdige forfattere har i mine øjne både dybde og overflade, inderlighed og eventyrlighed. Som Karen Blixen. Både noget for sjælen og øjet, eksistentialisme og eskapisme. Om at finde sig selv og samtidig skyde en løve på steppen.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























