Jeg har altid været fan af DR’s ’Troldspejlet’. Og Jakob Stegelmann og co. har rigtig meget på bedding; computerspil, (kult)film, fjernsynsføljetoner, spøgelser, seriehelte og tegneserier. Snak om dit og dat med lettere kendte personer, som har en mening med i studiet. Programmet er det eneste deciderede kulturprogram på dansk public service-tv, TV 2 medregnet. Hos sidstnævnte er kultur mestendels ’Natholdet’ med rutinemorsom mandagstræner alle ugens aftner. ’Troldspejlet’ vil noget engageret med sin kultur. Sikkert i manges øjne underlødig lavkultur for børn og barnlige sjæle. Pauvre enfoldige, som hellere kigger på himmelskibe end læser Helle Helle eller ser film af Michael Haneke. Mange kultiverede holder sig desværre derfor væk.
Stundom forstår jeg dem en smule. Programmet har valgt at være ikkeakademisk, antiintellektuelt og uden nogen dialektisk og analytisk tilgang. Fair nok, fri for æggehoveder. Når Peter Lund Hjernemadsen er med for at småforklare hjernens gys, bliver det hurtigt til noget om hans samlermani angående Tintin-figurer. Jamen, bliver vi højpandede for en stund, er højden Frankensteins ansigt med skruer i tindingen og øjne som døde østers.
