Første gang, vi hører om janteloven, er i forfatteren Aksel Sandemoses roman ’En flygtning krydser sit spor’ fra 1933. 10 bud i en fiktiv nordjysk provinsby. Med ligeværdig underdanighed, undertvingelse og uselvisk beskedenhed, en art asketisk mentalitet, som præger visse socialreligiøse fællesskaber. Fra lavkirkelige trossamfund til kommunistiske Tvind.
Loven anes desuden i den klassiske hybris-nemesis-tankegang gangbar i de fleste græske historier og tragedier. Liberalister har siden gjort janteloven til våben mod den misundelse, de ser i kollektive forestillinger om økonomisk ligestilling. Gerne et anvendt alibi for, at selv mislykkede direktører kan forlade deres misere og ruiner som multimillionærer.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
