Man kunne et kort øjeblik få den tanke, at kunstneren Frederik Næblerød er et naturens muntre barn, der benådet med en guddommelig inspiration, en umådelig udtrykstrang og en sjælden protestantisk flid flagrer rundt som en sommerfugl i kunstens blomsterhave.
Men sådan forholder det sig ikke. Næblerød er nemlig målrettet, reflekteret og ambitiøs som en hel årgang af CBS-studerende. Han er karrierebevidst og siger ligefrem, at han hele tiden tænker på sin karriere. Ligesom han heller ikke lægger skjul på, at hans primære mål er at få en stor soloudstilling på et vigtigt udstillingssted. Det kunne være Tate Modern eller MoMA.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























