Umiddelbart lyder titlen som en fabel af La Fontaine. Hvis altså ordene ’Gæsten og hesten’ overhovedet skal give nogen mening ud over at rime. Og det har jeg ikke noget imod, rim og rytme. Men hvad betyder det, gæst sammen med en hest?
Dybere forståelse får du af programmets egen foromtale, der lyder sådan her: ’En komiker og verdensdamen Christine Feldthaus gør livet usikkert for sig selv og dem, de besøger, når de går på opdagelse bag kulisserne i Danmark. De vil gerne hjælpe undervejs, men alt er til forhandling i deres konstante kamp om, hvem der skal arbejde som en hest, mens den anden fiser den af og får loppetjanser.’ Synopsis til en farce? Dansk udgave af ’Dum og dummere’? Eller afsløring af fusk og falsk? Serien er med tre sæsoner en succes.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























