I 1969 fik den iranskschweiziske filminstruktør Barbet Schroeder premiere på sin kultfilm ’More’ med 1968-drømmen om at lave kærlighed i stedet for krig samt dyrke sex uden samvittighed. En historie om et forelsket par, som mere og mere roder sig ud i noget snavs på grund af drifternes frie vilje og narkotika i store mængder. Handlingen foregik på den spanske ø Ibiza, Homers sorgløse lotusrige, nu et svalt hippieparadis. Mens de gamle borgerdyr var til grisefest på Mallorca, var naboøen et smukt utopia i pangfarver, fri kærlighed og narko til en fest uden ende.
Det er dette hippietidens forne Ibiza, der er det bizarre miljø for Neflix-serien ’White Lines’. Skabt af spanske Álex Pinta, manden bag den prisbelønnede serie ’Papirhuset’. Hans intention med denne spansk-engelske produktion må være at parre det bedste fra to kulturer, den engelske og den spanske fjernsynsdramatik. Det moralsk konverserende (krimi)kammerspil om, hvem,der gjorde hvad med hvem, blandet med den spanske både morbide, groteske og surrealistiske slægtssaga. Til tider virker serien, som om en sædeskildring af dramatikeren Alan Ayckbourn kopulerer med en film af instruktøren Pedro Almodóvar. Men knaldet er mere klodset end adræt.
