For alle jer, der har siddet og svedt over jeres character sheets og raslet med terningerne i en liv og død-situation på 1980’ernes kælderværelser, i kollegiekøkkenerne og på efterskolerne ude i landet, så er podcasten ’Han Duo Rollespiller’ en nostalgisk, genkendelig verden, du bør lytte til, så snart du kan.
For os andre, der aldrig rigtig blev en del af rollespil- og ’Dungeons and Dragons’-universet, fordi vi fik onde drømme af bare at spille ’Sværd og Trolddom’, er ’Han Duo Rollespiller’ derimod et fascinerede stykke hørespil og improviseret radioteater og et vildt sjovt kig fra sidelinjen ind i et forunderligt eventyr-univers.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























