Jeg har et særligt forhold til ’Gift ved første blik’. Serien er mit overgangsritual til voksenlivet. Det der rigtige voksenliv, hvor fredag kl. 16 ikke længere er tidspunktet, hvor livet begynder, men et tidspunkt, man glæder sig til, fordi man så snart kan lægge sig ned.
Min kæreste og jeg begyndte at streame programmet på fredag aftener for to år siden, og denne sæson begyndte – som alle de andre – med, at nogen i vores husstand, som jeg ikke må sige, hvem er, men som ikke er mig, græd af rørelse over det første møde ved alteret. Over længslen efter kærligheden, over håbet. Mit håb på nuværende tidspunkt er dog fuldstændig slukket.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























