Med sine politirutineromaner fra midten af 1950’erne blev Ed McBain faktisk fader til fjernsynets senere amerikanske politiserier, hvor vi er på en central politistation i en storby og kollektivt flerstemmigt møder korpset som en stor sammensat familie: den stædige polak, den streetsmarte irer, den sofistikerede italiener, den stålsatte spanier og den speedsnakkende jøde. Diversitet, før ordet blev mode. Snart kom der også stolte afroamerikanere samt politikvinder som andet end den moderlige sekretær fra Harlem, den moderigtige statsadvokat fra Harvard.
I en nation, hvor ideologisk socialkritik er sjældent, fik genren sågar toner af indigneret socialrealisme. Men også af politibrutalitet og de primitive forhørsmetoder, som er tintet af tortur og terror. Alligevel taler vi om en stor slægt, hvor sammenhold mellem strissere er tykkere end blod. Og race.
