Jeg kan godt lide pingviner. De lavstammede, vraltende, ulasteligt klædte og – det bør man ikke glemme – megamonsternuttede fugle kan få humøret op, selv i en tid hvor incidenstallet her på Østerbro er ved at nærme sig det skræmmende, og de sidste rester af julemad ser ud til at være borte. Og heldigvis kan man se pingviner på fladskærmen. Endog i prægtige farver, fantastisk opløsning og med pædagogisk, velmoduleret speak om pingvinernes gøren og laden.
Der er ikke mindre end 18 forskellige slags pingviner. Fra den prægtigt imposante kejserpingvin, der er så elegant og sender en tilbage til barndommens billedbøger om Pondus i zoo og Landmandsbankens spareklub, Pondus Klubben, og til den ganske indtagende dværgpingvin, som ikke altid har det lige let. Dels fordi det generelt er svært at være pingvin i en verden fyldt med alskens farer og fortrædeligheder, dels fordi en højde på 40 centimeter og en vægt på lige knap et kilogram ikke er meget, når andre dyr tårner sig op som giganter.
