Den amerikanske situationskomedie ’One Big Happy’, som lige har fået dansk premiere, er klassisk i sin form, men moderne i sin familiekulisse. Honey, I’m Home-genren ændrer sig.
Der er tre hovedpersoner. Den ene har ikke funny bones, den anden overspiller, mens den tredjes dramatiske talent er overskueligt
De første gange var der ikke gevinst i graviditetslotteriet hos Lizzy og Luke. Men da det er mindre belejligt, viser testen sig positiv. Foto: Skærmbillede fra serien
Lyt til artiklen
Henter...
Den amerikanske situationskomedie har altid haft familien som omdrejningspunkt og komisk kulisse. Hvad enten det så har været faktiske familier som i ’Roseanne’, ’The Partridge Family’ eller ’Hænderne fulde’ – for at tage et par stykker – eller familielignende fællesskab a la ’M*A*S*H’, ’Sams Bar’ eller ’Big Bang Theory’, har løjerne handlet om kærligheds- og magtrelationer.
Den gode nyhed er, at som sådan findes situationskomedien stadig i en tid, hvor kernefamilien blot er én blandt mange måder, man kan vælge at etablere som livsramme. Og at afsmitning på komedieseriernes univers kan mærkes. Den dårlige nyhed er desværre, at serien ’One Big Happy’ ikke går ind og opdaterer genren, selv om den baserer sig på en familiestruktur, der har andre elementer end far, mor og barn.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
