Min mor slog mig to gange, da jeg var dreng. Selv om lussingerne gjorde ondt, var det mere ydmygelsen, som slog hårdt og uforglemmeligt. Men i min barndom var der mange lavtflyvende lussinger i samfundet. I folkeskolen var der indtil 1967 frit slag på hylderne. Selv har jeg aldrig nogensinde slået mine børn.
28. maj 1997 blev det så forbudt, at forældre måtte slå deres børn. At revse for at bruge et arkaisk dansk udtryk for at irettesætte børn på anden vis end den verbale og dialogiske. Det er altså snart 25 år siden, at far og mor måtte lange et par lussinger, fordi man talte med mad i munden, kom for sent hjem, larmede op, sagde imod eller bare var mere barnlig, end børnefamilien kunne tåle.At revselsesretten blev ophævet, var emnet for den udmærkede serie på DR ’Bakspejl’, som ser tilbage med vid og bid på, hvordan vi var engang for ikke så længe siden.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























