Man kan let komme til at tænke på René Goscinny og Albert Uderzos vidunderlige tegneserier om Asterix, Obelix og alle de andre gæve gallere, der holder stand mod overmagten et halvt århundrede før vor tidsregning, når man lytter til ’Brinkmanns Briks’ på P1.
For her har man sagt fra over for alskens krav om, at alt skal formidles, så alle kan være med. Mange andre steder i statsradiofonien mærker man indflydelsen fra mennesker, der tror på, at selv det mest indviklede tankegange og avancerede problemstillinger kan reduceres til pixibøger, men ikke hos Brinkmann. Her må man gerne være lang i spyttet og anvende ord, der ville kunne sikre én verdensmesterskabet i scrabble. Og man må gerne forudskikke, at lytterne har læst en bog, som ikke handler om, hvordan man bliver et bedre og slankere menneske ved at spise efter sin skostørrelse.
