Dette er sidste gang, at jeg som et surt brokkehoved vil besvære mig over sproglige mislydspetitesser i fjernsynet – og ja, lad os bare tage radioen med, skriver Rasmus Bech i denne klumme.
Det her er en brokketekst. Om det elendige sprog i fjernsynet. Skrevet af et gammelt brokkehoved.
Sportskommentatorerne skal stramme op på sproget, lyder det klummeskribenten. Også, når der på søndag er cykelløb. Her er det italienske Sonny Colbrelli under sidste års Paris-Roubaix. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Måske skal jeg bare holde min kæft og lukke ørerne. Lade som ingenting og bare lade det passere – og sige til mig selv, at sådan er det. At alting selvfølgelig forandres, at tiden kræver nye stemmer og et nyt sprog.
Derfor kommer der her et løfte, som jeg vil bestræbe mig på at holde: At det i dag er sidste gang, jeg som et surt brokkehoved vil besvære mig over sproglige mislydspetitesser i fjernsynet – og ja, lad os bare tage radioen med. Fremover vil jeg være glad og rosende, for det er nok det bedste for mit mentale og fysiske helbred.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
