Bagklogt skulle man have gensvaret kækt og kraftigt de frelste pædagoger dengang i 1950’erne, som ubønhørligt heksejagtede os unge for at læse amerikanske tegneserier i smug, Kong Kylie, Prins Valiant, Hopalong Cassidy, Skipper Skræk og selvfølgelig om folk og fæ i Andeby, at just den nordiske kultur opfandt tegneserien som en stor, mageløs og skelsættende kunstart! Nemlig Bayeux-tapetet, et broderet tæppe, der den dag i dag i al sin magt og vælde på 70 meter hænger flot og flamboyant i sit eget museum i byen, som gav vore forfædres tegneserie navn.
Ja, vore forfædre. For som det udmærkede franske program viste det i ’Mysteriet om Bayeux-tapetet’, handler hele baduljen om en intern strid mellem frankofile eksvikinger i Normandiet og deres fæller, som i England fortsætter den skandinaviske livsstil. Angelsakserne, som elskede øl højere end østers og spiste hvad som helst, bare der var noget stærk skum ved siden af.
