Realismen ’Blue Bloods’ er tiltrængt i et serieudvalg, der er alt for fuld af glamourserier, hvor man taler til hinanden i børsnoteringer, tager på arbejde i helikopter og bor som rige grise i glasklare svinestier.

Amerikansk politiserie bekræfter Umberto Ecos gamle tese

Tom Selleck (for bordenden) spiller Francis Reagan, der er familiens overhoved og byens øverste politichef som sin far før ham. Pr-foto: Viaplay
Tom Selleck (for bordenden) spiller Francis Reagan, der er familiens overhoved og byens øverste politichef som sin far før ham. Pr-foto: Viaplay
Lyt til artiklen

’Blue Bloods’ er en amerikansk tv-serie, som har gået i årevis. Nærmere betegnet siden 2010. Det er en politirutineserie, der som så mange andre handler om politi på arbejde i små og store sager. Men den er også et signifikant og semiotisk spejl af USA netop nu. Den bekræfter Umberto Ecos tese om, at nogle af de mest interessante politiske diskurser foregår mere i popkulturen end i højkulturen.

Seriens titel med blåt blod signalerer to ting i fortællingen. New Yorks politis mørkeblå uniformsfarve og blåt blod som tegn på adelsskab. Den irsk-amerikanske familie Reagan er just inden for politietaten lig med et klassisk dynasti. Slægtens overhoved er Francis Reagan, han er New Yorks øverste politichef som sin far engang, oldefar Henry. Far og søn bor sammen i et stort hus. Her mødes familien hver søndag efter kirkegang for at spise middag. Den kommer jeg til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her