Forleden døde han, Sovjetunionens sidste leder. Gorbatjov var en tragisk, ensom helt – og et forbillede for verden, skriver Christian Johannes Idskov i denne klumme.

Verden kunne godt bruge en ny Gorbatjov

En scene fra tyske Werner Herzogs fem år gamle interviewdokumentar med og om Mikhail Gorbatjov.
En scene fra tyske Werner Herzogs fem år gamle interviewdokumentar med og om Mikhail Gorbatjov.
Lyt til artiklen

Det skulle egentlig have været et stort tv-øjeblik, måske et af de største i historien, men Mikhail Gorbatjov nægtede at deltage.

Han ville ikke skrive under på dokumenterne for Sovjetunionens opløsning foran rullende kameraer og så bare sidde der bagefter, mutters alene foran skrivebordet, og stirre ud i lokalet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad

    2. 2

  2. Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet

    3. 3

  3. Nu er kun Lars Boje tilbage i folketings­gruppen: »Det er en total­nedsmeltning«

    4. 4

  4. Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig

    5. 5

  5. Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk

    6. 6

  6. Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her