De unge i DR’s bagedyst er ikke så meget ude efter hæder og ære som efter anerkendelse og varige venskaber. Det er både godt og sørgeligt, skriver Henrik Palle i denne klumme.

Det er umådeligt meget hårdere at se børnene blive stemt fra bagedyst end de voksne

Skab dit yndlingsspil i fondant, lød opgaven. Det kom der spændende og farverige resultater ud af.  Foto: DR
Skab dit yndlingsspil i fondant, lød opgaven. Det kom der spændende og farverige resultater ud af. Foto: DR
Lyt til artiklen

Det er både hid, did og alle vegne, man mødes af udsagn om, at der mangler faglærte i Dannevangs produktive miljøer – og det skal helt klart forstås som en begmand til alle de forlæste cand.mag.er i sinologi, middelalderlatin og moderne kultur, som ikke kan slå et søm i uden at skade både sig selv, sømmet og samfundet.

Så derfor var det da dejligt at erfare, at snarrådige mennesker har etableret et fritidstilbud, så opvakte poder kan gå ’til tømrer’ og derigennem opleve, hvad sløjdundervisningen i folkeskolen (som muligvis, muligvis ikke hedder håndværk og design) ej formår at bibringe dem, nemlig at det er skæppeskønt at skabe med sine hænder. Man skal med andre ord gå til noget for ikke at gå til og dermed sygne hen i konkurrencesamfundets hæsblæsende hierarki – bliv til noget, for syv sytten da også.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her