Meget kan man sige om DR’s mangel på kultur, men man har altid haft en god smag i fjernsynsserier ude i DR-Byen. Vi er sluppet for en popsmart amerikaners affærer i turistens Paris, glamourøse rige svin, som bekriger andre glamourøse rige svin med kaviar i mundvig og kokain i næsebor. Eller flæbende kærestesorg pakket ind i lækkert silkepapir og lommefilosofi som morale. Nej, vi er blevet budt på både nordiske og britiske serier, som vil mere end blot at underholde til kaffe og kringle i sofaen.
Sådan en er den engelske dokudramatiske serie ’Fire liv, fire mord’, der vises på DRTV i disse uger. Den bygger på virkelige hændelser om fire unge mænd – Anthony Walgate, Gabriel Kovari, Daniel Whitworth og Jack Taylor – som alle blev myrdet i 2014 og 2015 af den samme mand. Allerede titlen på denne føljeton i tre afsnit er interessant, fordi den i modsætning til så meget andet ’krimiguf’ gør opmærksom på, at et mord er et drab på et andet liv. Ikke blot en brik i et plot.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























