Hvad var det, der skete af underlige gerninger, sammensværgelser og konspirationer under covid-19-pandemien i Danmark? Mænd og kvinder klædt i sort, maskeret og med fakler i hænderne, marcherede i gaderne i protest mod regeringens restriktioner og påbud. Noget, vi forbandt med udlandet i almindelighed, USA i særdeleshed.
De kaldte sig frihedskæmpere, men lignede de ikke mere det modsatte, fascister? Modstandere af mundbind, dog uden armbind, men med den retorik, som kendetegner gadens parlament, hvor der råbes død over modstanderne. Hertil kom dem, som nægtede både at blive vaccineret og bære mundbind. Taler vi om organiserede voldsomheder, som skal minde os om 30’ernes politiske pest, eller om noget ganske nyt, som vil præge de rådvilde 2020’ere?
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























