Jeg sover ikke så godt for tiden. Varmen spiller nok en rolle, men hovedårsagen er tyve sekunders tv, som jeg har set for nylig. Når jeg tænker på det, forkramper mit ansigt sig i en grimasse af pinlighed, og jeg får lyst til at krympe mig sammen i fosterstilling. Det er ’Bachelorette’, programmet, hvor to kvinder skal date en masse mænd, der hjemsøger mig.
I de for min nattesøvn så skæbnesvangre tyve sekunder er en af de to hovedpersoner, Julie, på date med Kasper. De skal på walk and talk, og allerede her burde mine advarselslamper have blinket. Begrebet walk and talk emmer af arbejdsgiverlingo, og jeg har selv været på en del af dem. De har mest handlet om KPI’er og benchmarking. I min bog ikke videre romantisk, men o.k., hvem er jeg til at kinkshame Julie og Kasper?
