»Jeg var en dreng på 14 år og havde svært ved at forstå, hvorfor alt dette her skete. Jeg vidste ikke, hvad det ville sige at gå under jorden. Hvad det ville sige at lukke døren bag sig og ikke vide, hvornår man ville komme tilbage. Det gjorde et meget voldsomt indtryk på mit meget unge hjerte«.
Drengen på 14 år er den afdøde overrabbiner Bent Melchior. I den animerede kortfilm ‘Stemmer i stilheden’ lægger han selv stemme til sin egen fortælling om sin families flugt til Sverige i de skæbnesvangre dage i oktober 1943, da en naziaktion skulle lokalisere og deportere de danske jøder.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























