Filosoffen Hegel så Napoleon som verdenssjælen til hest. I franskmanden Stendhals ’Rødt og sort’ bliver han til proletaren Juliens ideologiske rollemodel. I Victor Hugos ’De elendige’ siger Marius’ revolutionære ven, at republikken er hans mor, Napoleon hans far. At Napoleon er det modernes messias, ikke for det gode, er Tolstojs konklusion i ’Krig og fred’.
Det interessante er, at alle disse af mandens aspekter faktisk strejfes i Ridley Scotts aktuelle og interessante, men noget rodet og fragmenterede biograffilm ’Napoleon’. Kritik er haglet ned over filmen for dens historiske fejl og mangler. Men Scott siger helt klart, at filmen er hans kunstneriske fortolkning.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























