Det bekræfter min fordom, at hverken Virginia Woolf eller Nathalie Sarraute, Robert Musil eller James Joyce har fået Nobelprisen. Flot, at Sartre sagde nej tak. Minsandten om ikke Churchill fik prisen det år, Bertolt Brecht kunne have fået den. Jeg tilhører nemlig det mindretal, som mener, at Nobelprisen i litteratur er verdens mest overvurderede.
Evident er der forfattere, som har scoret prisen ret og rimeligt. Men ofte er det svenske akademi en postgang eller to for sent med hensyn til litterære nybrud, visioner og avantgarde – og kvindelige forfattere.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.




























