Bagedystens specialudgave med kendisser var en morsom, men også forudsigelig affære med sin blanding af taskenspilleri, selvfedme og dedikation, skriver Henrik Palle i denne klumme.
Det var hverken overraskende eller kønt. Men sjovt
Livsstilseksperten Anne Glad viste sig i sidste ende at være den kendis, der havde bedst tjek på bagningens vanskelige og håndgribelige kunst. Foto: Carsten Mol
Lyt til artiklen
Henter...
Efter at have set specialudgaven af ’Den store bagedyst’ med kendte deltagere i stedet for stræbsomme fondantvirtuoser kunne man godt få den tanke, at det er lettere at være erhvervsleder end at bage en ævlekage. Men man blev også bekræftet i, at hvis man gør sig umage og yder sit bedste, kommer der et hæderligt resultat ud af anstrengelserne. Og det må jo siges at være ganske opmuntrende og nedslående på en og samme tid.
Sjovt var det ikke desto mindre – altså efter en fesen intro, hvor Timm Vladimir var på indstuderet og iscenesat deltagerjagt i de kendtes rækker. Men i selve teltet fik vi hurtigt svesken på disken. Øvelsen gik ud på at demaskere homo kendis umulius – dog i Johnny Hansens tilfælde homo kandis umulius.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
