Det er egentlig synd, at udsendelserne om børn af kendte musikere og skuespillere kun kradser i lakken. For det kunne være interessant at få en dybere redegørelse for, hvordan man menneskeligt forsvarer, at man i en højere sags tjeneste nedprioriterer sit afkom, som man burde elske over alt andet i verden. Hvad siger man til sig selv, når man ligger med hovedet på puden og godt ved, at man ej heller i dag fik læst ’Totte bager’, udvist interesse for en teknisk mangelfuld tegning af en kanin eller lyttede til, hvad Yrsa og Camilla mente om Dennis fra 4.y?
I tilfældet familien Beckerlee, som ud over – ikke altid så bonus pater familias – Franz tæller datteren Honey og sønnerne Steven og Jimmie, fik vi fortalt, at Daddy, for så vidt angik forældrerollen over for sønnerne, pakkede sydfrugterne, da de var ganske små – fordi et rockorkester kom i vejen, og at han i øvrigt var uerfaren udi at være far, fordi han selv ingen far havde haft.
