Selv om Blachman ligner og lyder som sig selv, roterer der omkring ham et ’X Factor’-format, man faktisk kan lære noget musikalsk af, fordi det bevæger sig med tiden og den moderne musikscene, skriver Andreas Kønig i denne klumme.
Klumme: Da jeg så fredagens 'X Factor', så jeg også en amerikansk nation i krise
Hvorfor ser jeg egentlig X Factor, når jeg allerede har set det 17 gange før, spørger Andreas Kønig. En del af svaret er alt det, der sker rundt om Blachmann. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det var nok ikke det, vi alle sammen havde håbet på, men vi er endt i en situation, hvor Thomas Blachman er blevet noget nær den eneste konstant i en helt ekstremt omskiftelig verden.
Mens krige er brudt ud, nationer er smuldret og verdensordner skiftet, har den outrerede jazztrommeslager i intet mindre end 16 af 17 sæsoner siddet fredag efter fredag og leveret diverse tirader, mens han korporligt har afstraffet sit stakkels vandglas ved at banke en kuglepen hårdt ned i det – gerne akkompagneret af et »JAH, JAH, JAH«.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
