Der er en særlig scene, der har prentet sig på min nethinde, efter at jeg har set alle seks afsnit af dokumentarserien ’Stik mig smuk’ på DRTV. Det er vennerne Denisa og Hamza, der diskuterer, hvor meget botox de skal have i dag.
For de fleste over – skal vi sige 30, vil det ved synet af 25-årige Denisa og 22-årige Hamza være svært at forstå, hvorfor de overhovedet har haft brug for noget af den botox, de tydeligvis allerede har fået.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























