Et gensyn med DR’s børnefjernsyn anno 1954 anskueliggør, hvad der er sket med tempo og tiltaleformer siden dengang, skriver Henrik Palle i denne klumme.
Alt var i den grad ikke bedre i gamle dage. Slet ikke børnefjernsyn
Formidlende børnefjernsyn anno 1954 var en noget alvorstynget affære sammenlignet med, hvad vi er vant til i dag, hvor færre af nutidens medvirkende i Ramasjang har doktorgrader. Foto: Skærmbillede fra udsendelsen
Lyt til artiklen
Henter...
I disse digitaliserede tider skænker vi det ikke en tanke, når vi eksempelvis ser livagtige dinoer af diverse slags gebærde sig på skærmen, som blev deres aktivitet livestreamet direkte fra Jurassic Park henne i Amerika. Vil moderne mennesker vide et og andet om forhistoriske dyr, er informationerne særdeles omfattende og kun et par klik på tastaturet væk. Og derfor bruger moderne fjernsyn for de yngre målgrupper da heller ikke videre mængder ammunition på den slags.
Sådan var det ikke i fjernsynets barndom. Her var formidlingsopgaverne anderledes tunge at løfte, hvilken man kan se på DR’s Gensyn-tjeneste. For at fortælle datidens lidt større børn noget om Tyrannosaurus rex og konsorter måtte vejen lægges forbi en fabrik, der fremstillede nedskalerede plasticversioner af den slags.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
