Åh, de gode gamle 90’ere. Gid vi kunne vende tilbage til dengang, hvor alting virkede så lyst og rart, og fremtiden var noget, man ikke behøvede at bekymre sig om.
Denne nostalgiske længsel dukker næsten op overalt i dag: på Instagram, i Københavns smarte gader, på arbejdspladsen eller i den lokale badmintonklub. Har du hørt? Oasis er blevet genforenet! Tv-serien ’Venner’ fylder 30 år, og vi mindes de fantastiske 90’ere ved at gense serier som ’The West Wing’, hvor magtkampe og intriger ofte bare var en leg, og alting helst skulle være ironisk og sjovt.
Set og hørt er Politikens daglige klumme om tv, streaming, radio og podcast. Den skrives på skift af avisens skribenter og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.


























