Umiddelbart ligner den lille sprælske wannabe-pirat Zack og hans sidekick Wiki en flyvende abe, der kan trylle sig om til en magisk klokke og opfører sig som en fnisende japansk skolepige – en trættende overgearet tegnefilm, der ville passe perfekt ind i sendefladen på TV 2 søndag morgen.
Men skindet bedrager, for efter at de første gåder er forceret, strammes sværhedsgraden så radikalt, at kun erfarne gådespillere kan følge trop. Modsat flere af nutidens genrebastarder, de såkaldte ’action-adventure’-spil, hvis gåder højst svinger sig op til meningsløse stikirendopgaver som ’tag genstand A hen til punkt B’, er ‘Zack & Wiki’ et stramt fokuseret eventyr blottet for poppede actionsekvenser og korte tidsfrister. Og modsat andre adventurespil er alle gåder sat i scene som enkeltstående kapitler – et klogt valg, der dels gør gåderne mere overskuelige, uden at sværhedsgraden lider overlast, dels gør det nemmere at vende tilbage til spillet, hvis det har ligget urørt i en uges tid. At historien og dens flow så bliver sorteper, er et offer, man er villig til at acceptere, fordi spillets essens i kraft af gåderne er blændende gennemtænkt. De fleste gåder er hængt op på flyveaben Wikis evne til at trylle alle dyr, man møder i spillet, om til genstande. Det sker ved, at man holder Wiimoten – Wiis bevægelsesfølsomme controller – som en juleklokke og bimler løs, hvilket tryller f.eks. muldvarpen om til en hammer eller tusindbenet om til en skarp sav, der så kan bruges til at knække gåderne.
