Meningen med ‘Guitar Hero’ er at føle sig som en rocklegende. I al fald lapper fantasien hullerne, når man i virkeligheden bøver rundt med en plastic-guitar om halsen. At overføre dén eskapisme til en mobil konsol som Nintendo DS synes lige dele umuligt og dumdristigt, men i praksis virker konceptet overraskende godt. Følelsen skyldes primært det veldesignede knapaggregat, der monteres på konsollen, hvormed den formateres til et miniinstrument – der dog minder mere om en trompet end om en guitar. Stryg det medfølgende plektor over skærmen for at klimpre på strengene, og rock så derudad til 25 numre med alt fra Maroon 5 og Blink 182 til Nirvana og KISS. Ja, det ser ynkeligt ud, men grundessensen ved ’Guitar Hero’ er bibeholdt. Dog helst afgrænset til korte spil, da konsollen tangerer et torturinstrument for alle os med lange og/eller brede fingre.
Dårlig lyd
Fair nok. Man må lide for stjernedrømmene. Hvis de så bare blev indfriet. Værste synd er, at plektoret mod skærmen er upræcist samt alle 25 numre er blottet for detaljer, bid og klangrum – et ømt punkt, der afslører Nintendo DS teknologiske begrænsninger. Samtidig et faktum, spillet forsøger at skjule ved at plastre samtlige numre til med et evigt hujende publikum. Selv i hovedtelefonerne klinger musikken vagt og impotent, og derfor indtræder følelsen af at være rockgud aldrig for alvor.
