Først blinker man lidt. Så pudser man skærmen lidt og rykker sig uroligt på sædet. Derefter begynder den halsende fartfornemmelse langsomt at trænge ind, for 'Wipeout Pure' sprænger rammerne for PSP'ens skærm. Nok er skærmbilledet her på siden pænt, men når der først kommer fart på, er det, som om omverdenen fader ud, mens øjne og ører abrupt suges ned i et futuristisk dødsræs, hvor man i potente svævende rumskibe blæser igennem kringlede baner, mens det regner med unfair midler som raketter, miner og chokbølger. Den fartballet er hypnotisk fængslende, når man begynder at kende svingene, kan huske de forskellige rumskibes særheder og instinktivt begynder at mærke, hvornår svingene skal tages i optimalkurven. Sådanne øjeblikke er ubetalelige, og specielt med hovedtelefoner på er 'Wipeout Pure' en spiloplevelse, der rasende hurtigt bringer én i en tilstand af ræs - særligt fordi sværhedsgraden i spillet er sublimt stigende, så man aldrig rigtig føler sig håbløs, men samtidig skal kæmpe med finter som haleror og samle turboboost, der giver momentan superfart, for at klare sig fejlfrit og først gennem banerne. Der ligger en sælsom ironi i, at både Nintendo og Sony rækker mod fortiden for at bevise, hvad deres nutidige mobile konsol kan præstere. Mens Nintendo forventeligt genbrugte 'Mario 64' til Nintendo DS, er 'Wipeout Pure' Sonys trumfkort. At spille 'Wipeout Pure' er som at træde ind i en tidsmaskine, fordi det oprindelige 'Wipeout' gjorde den første PlayStation-konsol cool ved at blande et racerspil med hidsig hypnotisk housemusik. I dag er det omvendt: PSP-konsollen gør 'Wipeout' til det suverænt bedste lanceringsspil, for PSP og 'Wipeout' synes som et himmelsk partnerskab. Styringen er præcis, svær og afhængighedsskabende, og ud over en række af de gamle baner fra originalen er der inkluderet otte nye baner. Og som en ekstra bonus lover Sony, at flere baner kan downloades til PSP'en via dens internetforbindelse. Denne fungerer samtidig perfekt til spil mod andre 'Wipeout'-spillere i nærheden, og det er imponerende, at vi fuldkommen ubesværet og uden det mindste hakkeri i grafikken udkæmpede hele turneringer trådløst. Ulemperne synes få. Dog irriterer det, at man ikke kan gemme sit spil under et længere løb, hvilket kræver lange maratonspil, og så ville det være optimalt, hvis man kunne sætte sin egen mp3-musik til spillet. Sony lover med PSP at være fremtidens mobile spilplatform. Med 'WipeOut Pure' viser de, at løfterne er holdt. Og hvis dette er første generation af racerspil til PSP, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan anden og tredje generation vil suse over skærmen.