Hvordan ser en agent ud? Eller rettere: Hvordan ser en fiktiv agent ud?
De seneste godt 50 års profilering af en vis britisk herre, der foretrækker sin martini »shaken, not stirred«, har skabt et glorificeret syn på agenter.
De går i skræddersyede jakkesæt og forpurrer onde geniers planer om verdensherredømme – og helst inden middagsmaden, der selvfølgelig består af kaviar, Dom Perignon og en skål barmfager blondine. Men i de senere år er overfladen blevet besmudset. Agenterne er blevet mere rå, mere beskidte. De bløder – og de får andres blod på hænderne. Det hele kan ikke bare ordnes med gadgets fra Q.






























