Det gode gys bliver hos dig og overrasker. Længe efter koldsveden har dryppet af, og nerverne er slidt ned.
Hvad enten det er Jack Nicholsons ”Heeeere's Johnny!” i Ondskabens Hotel, Satans isnende øjne i 'Rosemary's Baby' eller Jill Valentines første møde med en levende død i 'Resident Evil', så handler det gennemførte gys om én ting: det kryber videre i din fantasi, længe efter biografen er forladt, bogen er lukket, og spillet er slukket.




























