Det gode gys bliver hos dig og overrasker. Længe efter koldsveden har dryppet af, og nerverne er slidt ned.
Hvad enten det er Jack Nicholsons ”Heeeere's Johnny!” i Ondskabens Hotel, Satans isnende øjne i 'Rosemary's Baby' eller Jill Valentines første møde med en levende død i 'Resident Evil', så handler det gennemførte gys om én ting: det kryber videre i din fantasi, længe efter biografen er forladt, bogen er lukket, og spillet er slukket.
LÆS TJEK
Det gode gys fænger og skriger kun efter mere. Og som dagens Tjek af fire nye gyserspil viser, så forsøger de alle at tilfredsstille tørsten efter det gode gys med meget varierende succes.
En harmløs genganger
'Silent Hill' har i mange år været spilbranchens mere intelligente hjernevridende gys, der ikke var til at ryste af sig – men hvad der før var det ypperste af japansk gru med mere isnende stilhed end larmende væg-til-væg splat som i de seneste 'Resident Evil' udspil, er nu en ny version på hylderne, der er ude af stand til at bide fra sig.
LÆS ANMELDELSEN
Det seneste udspil med 'Silent Hill Downpour' formår ikke at vaske tavlen ren til trods for rigelige mængder regn, mudder og blod. Et dårligt designet kampsystem holder det ellers stemningsfulde 'Downpour' tilbage fra at nå toppen af den tavse høj.
En nedgradering
Det ser dog værre ud for seriens samleboks 'Silent Hill HD Collection', der følger tidens trend med at udgive gamle spilklassikere i nyt HD format. Problemet er blot, at hvad der er et logisk kvalitetsmæssigt spring, når vi taler film fra DVD til Blu-Ray, så forholder det sig anderledes med spil.
LÆS ANMELDELSEN
For en højere opløsning giver muligvis bedre opløsning på skærmen, men grafiske mangler og kompromiser, der før var gemt godt væk i den lavere opløsning, titter nu frem som ribbenene på en udmagret zombie. Den visuelle opgradering føles mest som en nedgradering, og hvad er så pointen med en nyudgivelse i HD.
Actionmættet sydstatsgys
Det finsk-udviklede 'Alan Wake's American Nightmare' følger op på det første 'Alan Wake', der var tydeligt inspireret af gyserkoryfæer som Steven King og David Lynch. Denne gang er King og Lynch skiftet ud med Robert Rodriguez, Tobe Hooper og Quentin Tarantino i et actionmættet sydstatsgys, hvor motorsavssvingende skyggemænd gør livet surt for forfatteren, der konsekvent er fanget i sine egne fortællinger.
LÆS ANMELDELSEN
Meget mere actionbetonet end sin forgænger, men alligevel med en stil, der gennemfører gyset og bliver i en, efter sidste monster er opløst i lyset.
Ægte overlevelse
Testens bedste gys 'I Am Alive' griber genren væsentligt anderledes an end resten af testens mere traditionsbundne horrorspil.
Corman McCarthys prisvindende roman 'The Road', der er filmatiseret med Viggo Mortensen i hovedrollen, er en klar inspirationskilde til det farvedrænede fremtidsscenarie, hvor du helt alene må klare skærene i en apokalyptisk storby, der er reduceret til ruiner.
Her er ingen kære mor, ingen fæle mutantmonstre, kun dig, nogle ganske få våben og en katastroferamt verden, hvor enhver er sig selv nærmest, og kampen for overlevelse er konstant. Dommedagsdystopi i sin reneste form, og et spil, der til trods for en til tider forældet visuel præsentation, fanger essensen af gyset på en forfriskende og overraskende måde i spilregi.
Træge traditioner
De fire gyserspil tegner et billede, der i høj grad er bundet af træge traditioner for, hvordan et gyserspil skal være. Dig alene mod horder af monstre i en konstant fjendtlig verden.
Kun 'I Am Alive' skiller sig drastisk ud med sin vægt på nærmest antivold og en kamp for overlevelse, der ikke nødvendigvis involverer nedslagtning af utallige glubske monstre. 'Silent Hill'-spillene og 'Alan Wake's American Nightmare' er i den henseende mere klichetunge, men holder man af actionmættede gys og forgængeren, er det et kig værd. Det ellers stemningsfulde 'Silent Hill Downpour' kludrer rundt med kedelige kampe, og 'Silent Hill HD Collection' er en katastrofe, der bør forbigås i stilhed.
LÆS ANMELDELSEN
'I Am Alive' viser, at det kan betale sig at gå nye uudforskede veje for at nå ind til essensen af det gode gys. Et gyserspil uden den ultimative kliche, frådende muterede monstre, kan lade sig gøre, men om det rent faktisk starter en trend, er tvivlsomt.
Vi behøver blot spejde mod en af spilbranchens ukronede konger, Naughty Dog studiet, der scorer kassen med 'Uncharted'-serien. Senere i år kommer de med et stort opsat og meget 'The Road' & 'I Am Alive' inspireret dommedagsspil med 'The Last of Us', der ikke overraskende involverer, ja, I havde sikkert allerede gættet det, mutantmonstre...
