Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Erobrer. Det danske spil 'Expeditions: Conquistador' har som det første spil herhjemme fået økonomisk støtte fra fans over hele verden.

Erobrer. Det danske spil 'Expeditions: Conquistador' har som det første spil herhjemme fået økonomisk støtte fra fans over hele verden.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fans støtter nyt dansk spil med en halv million kroner

»Betal for spillet, før det er færdigt«-modellen hitter for dansk spiludvikler.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jobbet som heltemodig og frygtløs spansk conquistador, der med snilde, diplomati og rå magt skal erobre Sydamerika i 1520´erne er populært.

Faktisk så populært, at fans over hele verden netop har sikret det kommende danske spil 'Expeditions: Conquistador' økonomisk grundlag til færdigudviklingen.

I skrivende stund har 1.484 fans betalt samlet set 74.306 dollar - dvs. 430.000 kroner - til det danske spilfirma Logic Artists, hvilket er første gang, at et dansk spilfirma lykkedes med crowdfunding - dvs. en model, hvor fans tager magten og betaler for udviklingen af et spil - i stedet for større udgivere som f.eks. Sony, Activision eller Microsoft.

Kickstarter hitter Den økonomiske støtte fra fans verden over er sket gennem den amerikanske tjeneste Kickstarter, der det seneste år har vendt op og ned på de traditionelle magtstrukturer inden for spilbranchen.

Her kan man købe et endnu ufærdigt spil på forhånd, men pengene bliver kun trukket, hvis det samlede beløb når et fastsat mål inden en bestemt tidsfrist. Sker det ikke, så ryger projektet i vasken, ingen penge skifter hænder og firmaet bag på starte forfra.

LÆS ARTIKEL

I 'Expeditions: Conquistador' var den magiske grænse 70.000 dollar indsamlet inden i dag d. 12. september, men allerede i forgårs nåede spilfirmaet målet.

»Det var helt urimeligt nervepirrende at følge med i udviklingen, især fordi det så ud som om, vi ville fejle midt i august«, siger kreativ direktør Jonas Wæver fra Logic Artists.

»Det var meget svært for os at få nyhedsmedierne til at tage os seriøst, fordi vi ikke havde professionel PR. Men så kom der et boost, efter vi havde vist spillet frem på den tyske spilmesse Gamescom i august, og da nogle af de større websites skrev om deres oplevelser med vores tidlige udgave af spillet, kom der rigtigt gang i støtten«

Kontakten til fans afgørende
»Vi valgte Kickstarter, fordi det er en af de eneste muligheder et lille spilfirma som os har for at skabe opmærksomhed omkring vores spil. De spillere, der støtter ens projekt på Kickstarter, kommer til at føle et ejerskab for projektet. Det gør, at de ofte vælger at hjælpe med at sprede opmærksomhed om spillet, hvilket er uvurderligt, når man ikke har råd til professionel PR. Ydermere er det en genial måde at komme i kontakt med sine mest loyale fans på, så man kan indhente deres råd og deres forslag på et ret tidligt tidspunkt i produktionsprocessen« siger Jonas Wæver.

Nu hvor der stadig er halvandet døgn tilbage, så giver de ekstra penge blot udviklerne flere muligheder. Når beløbet f.eks. op over 80.000 dollar, så har Logic Artists råd til at ansætte en ekstra programmør, som giver ekstra features i spillet, og ved 90.000 eller 100.000 dollar tilgår endnu flere features til spillet.

LÆS ARTIKEL

Gennembruddet for Kickstarter skete tilbage i marts måned, da den amerikanske spilskaber Tim Shafers eventyrspil tilbage i marts måned, der hurtigt slog rekord med 3.3 millioner dollar (19 millioner kroner) indsamlet fra fans. Siden da er adskillige andre spilprojekter fået grønt lys og penge på forhånd fra fans, så spillene kan komme på markedet, men også gadgets som det skærmbaserede ur Pebble har fået enorm fanskare og økonomisk succes over sommeren.

»Jeg vil helt klart anbefale andre firmaer på vores størrelse eller mindre at prøve Kickstarter. Det kræver lidt at man tager en omvej for at komme på, når man er dansker, og jeg vil anbefale, at man starter med at skabe opmærksomhed om sit projekt et stykke tid før man søsætter Kickstarteren, men det værste der kan ske er, at man spilder sin tid. Selv hvis man ikke får succes, vil man i det mindste have fået gjort nogle nye mennesker opmærksom på sit projekt«, siger Jonas Wæver.

Kun startskuddet

Også brancheekspert skønner, at denne succes kun er startskuddet for danske firmaer og crowdfunding:

»Jeg tror bestemt, at det sker igen. Lige nu er danske firmaer lidt begrænset af, at man på Kickstarter skal køre det igennem et amerikansk selskab, men det kan lade sig gøre, og snart bliver det også muligt med engelske firmaer, som måske er endnu nemmere for det danske spilbranche«, siger Søren Lundgaard, brancheveteran og fast underviser på den danske spilskole DADIU.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

»For et nyopstartet dansk spilfirma som Logic Artists var det knald eller faldt, mens de eksisterende firmaer herhjemme nok også vil se Kickstarter, som det også er: smart PR og markedsføring« siger han.

For ifølge Søren Lundgaard kom "Expeditions: Conquistator" primært i mål fordi, de var gode til at holde kontakten til fans:

»De er overraskende dygtige til at styre deres kommunikation med deres fans, holder en god tone, og er helt klare på, hvad de vil. Jeg tror, at fansene har følt sig involveret i hele projektet« konkluderer han.

Se mere om projektet her (eksternt link)

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden