Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

UDRYD. ‘Skylanders Giants’ handler i højere grad end forgængeren om at smadre først og aldrig spørge bagefter.
Foto: PR

UDRYD. ‘Skylanders Giants’ handler i højere grad end forgængeren om at smadre først og aldrig spørge bagefter.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Nyt Skylanders er større, men ikke sejere

»Skylanders Giants« tænker lutter maskulint og gør både spil og figurer større, sejere og stærkere. Men man savner mere modspil.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det ER moderne teknik-magi, første gang sønnen på fem hamrer en gigantisk plastik-figur ned på 'portalen' på sofabordet, hvorefter figuren sekundet efter tordner virtuelt til live i spillet på fladskærmen med et brøl. Nu er figuren klar til kamp i en fantasiverden, der igen har brug for at blive reddet.

Velkommen til legetøjs-spillet ‘Skylanders Giants’, hvor alle sejl er sat til for at finpudse et i forvejen vellykket spilkoncept. Det originale ‘Skylanders’ udkom sidste år som både digitalt spil og en hær af forskellige plastik-figurer, og netop i kombinationen mellem disse som samleobjekter, og spillet som 'rollespil light' fungerede lydefrit.

I ‘Giants’ er største nyskabelse de otte nye Giants-figurer, der både er over dobbelt så store som de 'normale' figurer, lyser op, når man sætter dem på spillets 'portal' og ændrer afgørende faktorer ved spillets gåder og udfordringer.

Store Skylanders buldrer mest Hovedhistorien om ærkeskurken Kaos tilbagevenden til Skylanders verden og ret så heldige alliance med en ellers udød race kæmpe-robotter er skrigende fortærsket som forventet, men agerer acceptabel motivationsfaktor for, at ungerne føler kaldet til nye eventyr. Særligt når de selv får lov til at styre kæmpe-robotterne i udvalgte missioner i spillet.

I det hele taget føles det, som om spillets udviklere bevidst har fokuseret på at gøre de nye store Skylanders og robotterne så potente og destruktive så muligt. Når man brager rundt som den medfølgende 'Tree Rex'-figur, er man så overdimensioneret stærk, at kampesten, vægge, monstre og jordvolde bliver pulveriseret ved meget få knaptryk.

Derfor er der markant mindre udfordring i de første mange mange missioner, og en overspillet leflen for ungernes mest grundlæggende destruktive drifter. ‘Skylanders Giants’ handler i højere grad end forgængeren om at smadre først og aldrig spørge bagefter.

Medgang uden modgang
Det indbyggede rollespil i ‘Skylanders Giants’ er som i originalen afgrænset til, at figurerne kan stige i niveau og dermed også evner, men der er kun en vej igennem spillet, en måde at klare alle missioner på og skuffende nok ikke plads til afstikkere eller mere afgørende valg i løbet af spillet. Godt for de mindste, der absolut er målgruppen, omend uinspirerende og uambitiøst i et større perspektiv.

Derfor er den klare røde tråd i ‘Giants’, at det som spil gør alt for at please sin unge målgruppe. Der bliver altid strøget med hårene og sværhedsgraden er - selv for børn i 4-5 års alderen - nem. Nuvel bliver poderne også overdænget med ros, stjerner og belønnet med nye evner til figurerne. Det er umuligt at tabe, og nuvel er der mulighed for at udforske banerne ekstra grundigt og score flere særlige egenskaber eller point, men grundlæggende giver ‘Giants’ ikke giver meget modspil.

Det udfordrer ikke for alvor børnene i andet end knaptryk og udfordrer dem kun glimtvis i logik og taktik i spillets enkelte ga?der og nye turbaserede art 'kortspil' kaldet 'Himmelsten', et spil, der i sig selv er overraskende enkelt, dybt og veldesignet, men desværre også virker påklistret og lever lidt for hengemt i spillets store hele. Ellers er det grundlæggende gadedesign skuffende nok præcis som i original-spillet.

God oversættelse til dansk

‘Skylanders Giants‘ gør nøjagtigt, hvad det bør ud fra et kommercielt standpunkt: skaber nyt liv til et rosværdigt veldesignet spilunivers, hvis nyskabelser er øjeblikkeligt tiltalende og forståeligt for børnene. Oversættelsen af hele spillet til både dansk tekst og tale er samtidig glimrende og burde være de facto standard - også selvom enkelte replikker er hysterisk overspillet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Forvetningerne er indfriet, og ‘Giants’ bliver utvivlsomt endnu et massivt julehit, men også et hit, som jeg personligt havde håbet turde udfordre sig selv og sin målgruppe mere. Men sandheden er, at det ikke er nødvendigt endsige ønskværdigt, fordi dermed ville spillet risikere at indsnævre sin målgruppe.

Og med en franchise som ‘Skylanders’ så batter bred massemarkedsappel højest. ‘Skylanders Giants’ spiller derfor kortene konservativt sikkert med solidt håndværk, der cementerer dets position som et af de mest velsmurte pengemaskiner set i nyere tid inden for både legetøjs- og spilbranchen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden