Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Screenshot fra spillet
Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spilanmeldelse: Glubske zombier og mutantildfluer er for lette at dræbe

'Dungeon Siege III' er rigt på blod, men drukner i klichéer og forudsigelighed.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Blodet sprøjter til alle sider, når man hvirvler sit Sword of Monstrous Decapitations om sig, og alle krybene i nærheden falder for ens fødder. Her et par lede trolde med skarpslebne økser, dér en håndfuld giftspyttende edderkopper. Snart har de alle været i gennem kødhakkeren.

Hak og skær, om man vil. Det fungerer bare ikke rigtig på dansk. Til gengæld kender alle computerspillere med respekt for sig selv til hack 'n slash. En genre, der - som navnet antyder - går ud på at hakke, kløve, skære og dræbe sig i gennem bølge efter bølge af fjender.

Det ubestridte hovedværk inden for monsterpartering, 'Diablo II', er efterhånden blevet et årti gammel, mens efterfølgeren stadig ligger et års tid ude i fremtiden. I mellemtiden er stadig flere er søgt online i f.eks. 'World of WarCraft'-verdenen Azeroth for at få deres daglige dosis af blodsudgydelser.

Forudsigeligt figurgalleri Hack 'n slash-genren lever dog stadig i sin traditionelle form.

Det viser 'Dungeon Siege III'. Desværre beviser spillet dog også, hvorfor der tælles måneder, uger og dage til at spiludviklerne fra amerikanske Blizzard stiger ned fra spilbranchens Olympen med 'Diablo III' i deres hænder.

For hvor Blizzard formår at bygge op, æstetisere enkeltøjeblikket og kæle for detaljen som en ferm håndværker, fremstår folkene bag 'Dungeon Siege III', Obsidian Entertainment, desværre snarere som samlebåndsslagtere. Der er monsterkød og blod i tons- og litervis, men det er en tør omgang at tygge sig i gennem.

Der er meget lidt mindeværdigt at holde fast i.

Tag blot de fire spilbare figurer, Lucas, Katarina, Reinhart og Anjali, hvis evner udi sværd, revolvere, buer og magi er helt uden overraskelser, og sammenlign med 'Diablo II: Lord of Destruction', hvor der er en verden til forskel mellem f.eks. en nekromantiker, der kan reanimere lig og hidkalde skeletkrigere, og en druide, der kan tage form som en bjørn eller en vareulv.

Et plaster på såret
Forudsigeligheden rider i det hele taget 'Dungeon Siege III' som en mare. Flere af det sidste årtis store fantasy-rollespil, som f.eks. 'The Witcher' og 'Dragon Age', spøger mellem linjerne i fortællingen om ondskaben ulmende i kongeriget Ehb. Desværre er strukturen ligeså rodet, som intrigerne er omfattende.

Der er hundredvis af undermissioner at give sig i kast med, når man mister interessen for kongerigets skæbne, men de hæver sig aldrig over 'tag hen til skovområde X, dræb monster Y og vend her tilbage for at hente belønningen'-formlen.

LÆS ANMELDELSEN

Igen er manglen på holdepunkter frustrerende. Den ene, magtliderlige Saruman-inspirerede troldmand afløser den anden; ét øjeblik får man et +2 Sword of Swiftness, en time senere opgraderes man til et +3.

Kamp uden variation

Mest problematisk er dog actiondelen. Der mangler simpelthen variation. Skeletkrigerne, mutantildfluerne, de glubske zombier og de øvrige monstre kommer konsekvent væltende i fem-syv mand store grupper, og kan typisk alle nedlægges med ét eller to standardangreb.

Man tvinges sjældent til at tænke sig om. Man tvinges næsten aldrig til at overveje, om en ildkugle, en velplaceret fælde eller et lynnedslag er bedst. 'Diablo'-spillene - og succesrige kloner som f.eks.

'Torchlight' - forankrer den fingertrættende klik-klik-action i strategi. Mindre gode hack 'n slash-spil stiller sig tilfredse med monotone samlebåndsdrab.

LÆS ANMELDELSEN

I jagten på det uforglemmelige drukner 'Dungeon Siege III' desværre i et hav af fantasy-klichéer. Det går i bedste fald lige akkurat an. Men kun mens vi venter på 'Diablo III'.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden